Global Sales Coordinator hos Smart-Marine


Om os:

Smart-Marine er en hastigt voksende start-up inden for shippingindustrien, som specialiserer sig i innovative og patenterede løsninger til rederier i hele verden. Vores produkter er udviklet til at forbedre motortilstand og samt arbejdsmiljøet på nogle af verdens største skibe. Samtidigt reducerer vores løsninger skibenes udledning af CO2 samt partikeludledning. Vi har allerede etableret os som en foretrukken leverandør for nogle af verdens største rederier, herunder A.P. Møller Maersk, Hapag Lloyd og flere andre.

 

Stillingen: Global Sales Coordinator

Vi søger en dedikeret Global Sales Coordinator til at styrke vores salgsteam hos Smart-Marine. Som Global Sales Coordinator vil du spille en afgørende rolle i at understøtte vores salgsindsats på tværs af internationale markeder. Du vil være en nøgleperson i at sikre effektiv kommunikation og samarbejde mellem vores salgsafdeling, kunder og agenter.

 

Ansvarsområder:

- Skaffe leads til salgsafdelingen og identificere nye forretningsmuligheder

- Udarbejde tilbud, ordrebekræftelser og sikre overensstemmelse mellem kunders PO og vores aftalegrundlag

- Udforme business cases og andet relevant materiale til kunder

- Planlægge og forberede salgsrejser og -møder, herunder udarbejdelse af præsentationsmateriale for salgsafdelingen

- Vedligeholde løbende kontakt med kunder og agenter for at sikre optimal kundetilfredshed

- Administrere bilagsafregning for sælgere

- Databasevedligeholdelse

- Følge op på betaling af fakturaer og sikre rettidig levering af varer (ordrehåndtering)

- Ad hoc.

 

Kvalifikationer:

- Erfaring inden for salgskoordinering eller lignende rolle, gerne inden for shippingindustrien

- Stærke kommunikations- og forhandlingsevner på både dansk og engelsk

- Evne til at arbejde selvstændigt og effektivt under pres

- Fremragende organisatoriske færdigheder med øje for detaljer

- Godt kendskab til MS Office-pakken og andre relevante softwareværktøjer

- Gerne Bachelorgrad inden for økonomi, handel, logistik eller tilsvarende

 

Vi tilbyder:

Smart-Marine tilbyder et dynamisk og inkluderende arbejdsmiljø med et erfarent team af shippingfolk med en blanding af kommerciel og teknisk baggrund. Vi giver dig frihed under ansvar og mulighed for personlig og faglig udvikling. Du vil arbejde ud fra vores lækre kontorlokaler centralt beliggende i Aalborg og mulighed for at være en del af et ambitiøst og vækstorienteret firma.

 

Ansøgning:

Har du det, der skal til for at blive vores nye Global Sales Coordinator? Send din ansøgning og dit CV til hpj@smart-marine.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

[Smart-Marine værdsætter diversitet i vores arbejdsstyrke. Alle kvalificerede kandidater vil blive overvejet til stillingen uden hensyntagen til race, køn, religion, seksuel orientering, kønsidentitet eller anden beskyttet status.]


Smart-Marine ApS søger en erfaren rejsemontør


Drømmer du om at arbejde med teknologi, som skaber bæredygtige løsninger? Er du rejselysten og dedikeret? Ønsker du at blive en del af et førende globalt firma? Så har du nu mulighed for at blive en del af Smart-Marine ApS.

Smart-Marine udvikler og tilbyder innovative produkter, som hjælper med at forbedre bæredygtighed, motortilstand og livskvaliteten ombord på alverdens skibe med to-taktsmotorer.

Du vil være ansvarlig for at supportere vores kunder med installationer og systemimplementering ombord på skibe over hele verden. Du vil få mulighed for at hjælpe med at genbruge og recirkulere olie, og samtidig være med til at nå de stadigt mere krævende bæredygtighedsmål i den maritime industri.


Hvem er du som person:
Vi forestiller os, at vores kommende kollega har følgende kvalifikationer:


- Du har færdiggjort maskinmesteruddannelsen (eller anden teknisk uddannelse).
- Er rejseglad og parat til at kunne rejse med kort varsel.
- Lyst til at lære nyt.
- Initiativtager, har drive og vægter en positiv dialog højt.
- Rolig, løsningsorienteret og beslutningsdygtig.
- Kendskab til svejsning.
- Kendskab til rørinstallationer.
- Flair for el-teknik.
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk i skrift og tale.
- Erfaring indenfor den maritime branche og sejlerfaring vil være en fordel, men ikke et krav.
- Flair for IT samt kunne navigere i Office-pakken.

Dine arbejdsopgaver:
- Udføre og lede installation, commissioning og træning af besætning i brugen af vores produkter.
- Rejse op mod 100 dage årligt for at varetage opgaver på skibe i havn eller som sejlende.
- Udføre teknisk fejlfinding enten remote eller ombord.
- Deltage i produktudvikling samt projekter med kunder.
- Deltage i produktion/montage på vores værksted.

Hvordan vil dit kommende team være?
Du vil blive en del af det tekniske team, hvor alle har en professionel tilgang til jobbet, og hvor der er plads til sparring og idéudvikling. Vi besidder mange års erfaring i teamet fra arbejde til søs, samt landbaseret maskinproduktion. Vi er fokuserede på et godt arbejdsmiljø, hvor frihed spiller en stor rolle i dagligdagen samt egen planlægning af arbejdet. Din daglige base vil i starten være værkstedet ved Sønderborg, når du ikke er ude hos vores kunder rundt om i hele verden. Da det er vores medarbejdere, som er med til at drive virksomheden, er vi derfor også klar til at investere i din videreudvikling.

Vi tilbyder:
Ansættelse i et mindre, agilt og ambitiøst team, hvor der aldrig er langt fra idé til handling, samt:
- Base på kontor/værksted ved Sønderborg men hele verden som arbejdsplads.
- Indgå i team på ca. 10 personer.
- Sundt arbejdsmiljø med samarbejde, fokus og humor som drivkraft.
- Karriereudvikling og mulighed for at videreuddanne sig.
- Frihed i jobbet og mulighed for at arbejde hjemmefra.
- En arbejdsplads i vækst.

Er du interesseret efter at have læst ovenstående? Så send din ansøgning og CV til ttp@smartmarine.com eller kontakt Thorbjørn Petersen på tlf. +45 29622580 for yderligere information. Vi vil løbende afholde samtaler, og ansætter når den rette kandidat er fundet.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.